Sådan gør du:
Brødresterne skæres i tern, og bredes ud på en bradepande. De tørres i ca 10 minutter i ovnen ved ca. 200 grader og vendes undervejs. Hold øje med dem – når de er gyldne og tørre er de færdige. Afkøl brødstykkerne og knus dem i en foodprocesser eller blender til du får en jævn blanding. Bland sukkeret i raspen og smelt smørret på en stor pande. Kom raspen i panden og steg det til den er gylden. Vend godt rundt i blandingen undervejs, så den ikke brænder på. Lad derefter raspen køle af og vend den rundt undervejs. Hvis du har lavet for meget, kan det herefter opbevares i en lufttæt beholder.