Fastelavnsboller af vandbakkelsesdej

Denne dejlige fastelavnsbolle er glutenfri og laktosefri 🙂 Og det er rent guf!

Ca. 10 stk.

Du skal bruge:

AntalIngrediensProduktlink
100 g.Smør (evt. laktosefri) 
2 dl.Vand 
100 g.TJOIS Basis MelmixKØB HER
4Æg 
 Glasur til pynt 
Evt.Frysetørret frugt til pynt 
   
Idéer til fyld:  
 Fløde til flødeskumKØB HER
 Kagecreme 
 Syltetøj 
 Nougat 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 220 grader. Kom smør og vand i en gryde og bring det i kog. Sluk for varmen og tag gryden af varmen. Tilsæt melet. Rør grundigt. Kom gryden tilbage på den lune (men slukkede) kogeplade og rør videre. Dejen skal slippe gryden og samle sig om piskeriset. Når dejen har et blankt udseende tilsættes æg – et ad gangen! Der piskes godt mellem hvert æg og vær’ især forsigtig med det sidste æg. Dejen vil tykne mere for hvert æg der tilsættes. Kom dejen på en bageplade i små klatter (der er ca. nok til 10 vandbakkelser). Brug to skeer eller en sprøjtepose. Bag vandbakkelserne midt i ovnen i ca. 25 minutter. Det er vigtigt, at du ikke åbner ovnen de første 20 minutter – da vandbakkelserne så vil falde sammen og blive flade. Afkøl vandbakkelserne på en rist inden du skærer dem over og fylder dem med dit yndlingsfyld. Pynt med glasur og fx frysetørret frugt. Velbekomme 🙂 

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *