Lækre, glutenfrie studenterbrød 🙂
Opskriften giver ca. 10-12 stk.
Du skal bruge:
| Antal | Ingrediens | Produktlink |
| Bunden: | ||
| 150 g. | TJOIS Basismelmix | KØB HER |
| 100 g. | Smør | |
| 50 g. | Sukker | |
| 1 | Æg | |
| Fyld: | ||
| 300 g. | Småkager (Har du andre småkager eller kagerester, kan disse også bruges. Varier evt. mængden af hindbærmarmelade, chokolade og romessens, til du har den helt rette smag.) | KØB HER |
| 60 g. | Flormelis | |
| 3 tsk. | Rom aroma | |
| 3 spsk. | Hindbærmarmelade | |
| 60 g. | Smør | |
| 50 g. | Mørk chokolade | KØB HER |
| 2 spsk. | Kakao | |
| 50 g. | Mandler | |
| Pynt: | ||
| Flormelis | ||
| Frysetørret frugt – gerne syrlige |
Sådan gør du:
Smuldr smørret i melet og tilsæt sukkeret. Kom ægget i dejen og ælt det godt sammen. Kom dejen i en frysepose og sæt den i køleskabet i mindst ½ time. Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir (ca. 20 x 20 cm) og prik dejen med en gaffel. Kom den i en form. Varm oven til 200 grader varmluft og bag dejen i ca. 15 minutter. Afkøl. Knus småkagerne grundigt – det skal være fint som rasp. Tilsæt hindbærmarmelade, kakao, flormelis og rom aroma. I en gryde smeltes smør med chokolade og hældes derefter i småkagemassen. Rør det hele godt sammen og smag til. Hak mandlerne og rist dem på en pande. Mandlerne røres derefter godt ind i småkagemassen og den fordeles på den afkølede bund (brug den flade side af en dejskraber til at presse det godt sammen. Sæt kagen på køl i nogle timer. Derefter røres en glasur og der kan pyntes med frysetørret frugt. Skær studenterbrødet ud i passende størrelser.
