Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, de blandes med noget af flormelisen, for at få fordelt kornene.
Kom det i en skål sammen med basis mel, mandelmel, Guargummi, bagepulver og plantesmør. Kom vand i lidt af gangen til dejen er fin og glat. Lad dejen ælte på røremaskine 8-10 minutter.
Sæt dejen på køl i 1 time, hvorefter den deles i 2 lige store stykker og rulles ud mellem to stykker bagepapir, således at man får 2 ligestore ud rullede firkanter.
De bages i ca 1o minutter i forvarmet ovn ved 175 grader varmluft.
Smør hindbærmarmeladen ud på den ene og fordel glasuren på den anden og pynt med krymmel eller frysetørrede hindbær og finthakkede pistaciekerner. Læg nu bunden med glasur oven på bunden med hindbærmarmeladen, og skær straks ud i ønsket størrelse snitter.