Om allerginyt.dk

Del denne opskrift

Om Allergikost

Allerginyt er Allergikost AS’s opslagsværk til hovedsageligt opskrifter.

Her kan du få inspiration til middagen, til det gode brød eller andre lækkerier.

De fleste af opskrifterne er vores egne, som vi har prøvebagt og prøvesmagt indtil vi synes, den sad lige i skabet! 🙂

Du kan købe allergi-ingredienserne på vores hjemmeside

Allergikost logo

Her kan du også læse næringsdeklarationen på de enkelte produkter. Allergi-ingredienserne vil i opskrifterne have en kode i parentes (fx ALMEL1543). Dette er varenummeret, som du kan bruge til at søge efter varen på vores hjemmeside.

Når vi får nye produkter i vores sortiment, bliver de altid prøvet af i mange forskellige retter og bagværk. Det betyder, at du her finder gennemprøvede opskrifter til de fleste af vores produkter.

Vi hjælper dig gerne med bageproblemer, hvis vi kan. Skriv endelig en kommentar til vores opskrifter eller fang os på Instagram eller  Facebook  🙂

Du kan også ringe på tlf.: (+45) 44 24 44 88  eller skrive til allergikost@allergikost.com.

 

Lidt om os

 

Jutta:

Jutta opdrætter i sin fritid Limousine kvæg og nyder det frie liv på landet. Du kan læse mere om hendes kvæg her. Jutta har hver dag en husholdning på 5 voksne, så der bliver lavet meget mad i hverdagen. Du kan møde hende i telefonen når du ringer til os, for at få vejledning. Hun har en kæmpe viden indenfor de forskellige produkter og kan altid finde den rigtige løsning til dig med allergi.  Jutta står for al indkøb og salg og har dagligt kommunikationen med leverandører og kunder. Hun er er desuden med til at sikre en høj kvalitet gennem lagerstyring og pakning af varer.

Mette:

Mette er uddannet bager og eksperimenterer gerne med gluten-, mælke- eller ægfrie varianter af sine favoritopskrifter. Derudover hjælper Mette til på lageret med at pakke varer.

René:

René er vores designfaglige medarbejder. Han sikrer, at layoutet i vores katalog og opskriftshæfter er opdateret og ser ordentligt ud. René fungerer ligeledes som produktfotograf. Bliver en opgave svært at løse – så har René altid svaret! René er meget kreativ og spiller i sin fritid bas i bandet Mortensen by Night.

Sonja:

Sonja er vores bogholder.

Janne:

Janne kan du møde, når du ringer til os for at få vejledning.

Gurli:

Gurli er meget i køkkenet, hvor hun ofte laver mad og bager. Hun har erfaring fra sin egen familie med både allergi og PKU, som kræver opskrifter med lavt proteinindhold.

Gurli har udgivet en bog med glutenfrie opskrifter og en med opskrifter med lavt proteinindhold. Den daglige ledelse varetages af Gurli og hun er ofte tilstede ved allergirelevante arrangementer rundt omkring i landet og Europa, for at networke. Gurli har en kæmpe produktviden og kan give dig en grundig vejledning, såfremt du har fået konstateret allergi eller PKU.