Øvrige allergier

Find sojafri opskrifter her

Find ægfri opskrifter her

Find nøddefri opskrifter her

Find peanutfri opskrifter her

Om øvrige allergier

Soja

Har man sojaallergi betyder dette, at man ved indtagelse af råvaren kan få symptomer som tilstoppet næse, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed, løbende næse og diarré. En alvorlig reaktion på soja kan forårsage anafylaksi (allergisk chok), som kan være livstruende.

Hvis vores opskrifter ikke indeholder soja, kalder vi den sojafri. Nogle allergikere kan dog risikere at få krydsallergiske reaktioner, ved indtagelse af andre bælgfrugter såsom grønne ærter, linser, bønner og jordnødder. Har du krydsallergi så kan du tjekke ingredienslisten på vores egne produkter på www.allergikost.com (brug varekoden). Her vil næringsindholdet altid stå detaljeret skrevet, så du kan se om du tåler opskriften eller ej.

Soja kan findes i:

Leicithin (E322), margarine, konserveringsmiddel, rasp, tofu, sojasauce, vegetabilsk olie (koldpresset), vegetabilsk protein (inkl. isoleret, tekstureret, koncentreret og hydrolyseret), sojabønner, grøntsager (frosne grøntsagsblandinger).

Æg

Har man ægallergi er det individuelt hvilken type æggeprotein, man er allergisk overfor. Altså kan man have allergi overfor et specifik protein, der kun findes i æggeblommer og derfor sagtens ville kunne spise æggehvide. I teorien. Det er nemlig aldrig 100% sikkert at æggehviden ikke er blevet kontamineret af æggeblommen og omvendt.  Derfor bør man helt holde sig for æg, hvis man er allergisk.

Æg kan findes i:

Brød, leverpostej, pålæg, salater (remoulade og mayonnaise), supper, middagsretter, pasta, sovs, dressing.

Nødder

Selvom man er allergisk overfor nødder, betyder det ikke, at det er alle nødder der giver en allergisk reaktion. Det er altså individuelt hvad man tåler, ligesom nogle godt kan tåle en specifik nød når den er tilberedt.

Nødder der ofte giver allergiske reaktioner er cashewnødder, mandler, hasselnødder, paranødder og valnødder. Andre nødder der kan give allergiske reaktioner er kastanje, pecannød og pistacienød. Hvis vores opskrifter ikke indeholder nogen af de ovennævnte, kalder vi den nøddefri. Der findes dog allergikere, der reagerer overfor andre råvarer såsom birkes, kokosnød, pinjekerner, græskarkerner, solsikkekerner og sesamfrø. Er du allergiske overfor sidstnævnte så kan du tjekke ingredienslisten på vores egne produkter på www.allergikost.com (brug varekoden). Her vil næringsindholdet altid stå detaljeret skrevet, så du kan se om du tåler opskriften eller ej.

Nødder findes ofte i mysli, brød, kager (marcipan, nougat, chokolade, makroner), middagsretter (især vegetarretter), diverse (pesto, tahin, nutella mv.)

 

Peanuts

Allergi overfor jordnødder betyder, at man ikke kan tåle nogle af de proteiner der findes i råvaren. Ved indtagelse kan der opstå symptomer på huden, i luftvejene og/eller i mavetarmkanalen. Dette kan være kløen i mund, øjne, på hud og læber. Derudover ses kvalme, ondt i maven, træthed, åndenød, allergisk snue, røde og rindende øjne. I værste tilfælde kan allergikeren få anafylaksi (allergisk chok), der kan være livstruende.

Jordnødder og nødder har ingen allergifremkaldende stoffer tilfælles og der er her heller ikke risiko for krydsallergi. En jordnød er ikke en nød men en bælgfrugt. Har man jordnøddeallergi kan man altså i stedet få krydsreaktioner, hvis man indtager andre bælgfrugter såsom ærter, soja, bønner og lupin.

Hvis vores opskrifter ikke indeholder jordnødder, kalder vi den peanutfri. Har du krydsallergi så kan du i stedet tjekke ingredienslisten på vores egne produkter på www.allergikost.com (brug varekoden). Nogle af vores råvarer indeholder lupinmel, så derfor er det altid bedst at dobbelttjekke. På vores hjemmeside vil næringsindholdet altid stå detaljeret skrevet, så du kan se om du tåler opskriften eller ej.

Med inspiration fra Astma-Allergi Danmark og Alt om kost.

Uden soja

Uden æg

Uden nødder

Uden peanuts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *